5 Card Stud

Sådan spilles det

Hvad er 5 Card Stud?

5 Card Stud er den tidligste form af kortspillet stud poker, som opstod under den amerikanske borgerkrig. I klassikeren fra 1965, The Cincinnati Kid, spiller "the Kid" (Steve McQueen) og "the Man" 5 stud mod hinanden.

Hvordan spiller man?

5 Card Stud starter med, at hver spiller får givet to kort hver; ét lukket kort og derefter ét åbent kort. Derefter følger en "bring in" (mere om det senere) og en betting-runde. Der gives endnu et åbent kort til de(n) resterende spille(re). I 5 Card Stud taler man typisk om betting-runderne som "Streets" fra dette punkt og fremefter, så det fjerde kort er "Fourth Street", det femte kort er "Fifth Street" osv, indtil sidste kort er givet. Hver street efterfølges af en betting-runde.

Spillet fortsætter, indtil der er givet fem kort i alt, hvoraf det første kort stadig er lukket og de andre fire er åbne. Der er en sidste betting-runde efter det sidste åbne kort er givet. Efter dette vendes kortene, og den bedste hånd tager puljen.

Hvordan med blinds?

I modsætning til Hold'em er der ingen blinds. I stedet lægger alle spillere det samme beløb, inden der gives kort. Dette kaldes en "ante".

Hvad er "bring in" egentlig?

Når alle spillere har lagt deres anter, får de hver givet to kort. det første kort gives med forsiden nedad. Det næste kort gives som åbnet kort, og den med det laveste åbne kort skal lægge ud med det første bet. Dette "bring in"-bet er typisk en fjerdedel af de tidlige street-bets, og bring in-spilleren har også mulighed for at raise helt almindeligt, hvis vedkommende foretrækker dette.

Hvor meget kan jeg satse i spillet?

Stud er et grænsespil, hvilket betyder at dine bets er begrænset til bestemte beløb ved hver street (i stud henviser spillerne ofte til forløbet i "streets", så hvis det er ved femte kort er spillerne ved "fifth street"). Normalt er bets i små enheder for de første to streets, og derefter fordobles de for alle efterfølgende kort.

Hvem spiller først?

Da der ikke er nogen blinds i Stud, bestemmes positionen af styrken af de åbne hænder. Selvom det laveste åbne kort skal lægge bring in i den første betting-runde, startes alle efterfølgende betting streets af den højeste åbne hånd.

Hurtiglinks

Social

Kontakt os