7 Card Stud High/Low

Sådan spilles det

Hvad er 7 Card Stud High/Low?

7 Card Stud High/Low er en variation over 7 Card Stud, hvor der er mulighed for at dele puljen mellem både den almindelige høje hånd og en kvalificerende lav hånd. En kvalificerende lav hånd består af fem kort, hvoraf ingen er par, under otte. Hvis der ikke er nogen kvalificerende lav hånd ved showdown, vinder den der sidder med den højeste hånd. Hænder kan vinde både den høje og den lave pulje samtidig (med en god lav og en god høj hånd) - dette kaldes "Scooping"

Hvordan spiller man?

7 Card Stud High/Low starter med at der gives tre kort, hvoraf de to er lukkede. Derefter følger en "bring in" (mere om det senere) og en betting-runde. Der gives endnu et åbent kort til de(n) resterende spille(re). Dette efterfølges af endnu en betting-runde. Dette fortsætter til der er givet seks kort i alt, hvoraf de oprindelige to stadig er lukkede, og de øvrige fire er åbne. Det sidste kort i stud gives altid som lukket kort. Der er en sidste betting-runde efter det sidste lukkede kort. Efter dette vendes kortene, og puljen fordeles mellem den bedste høje hånd og den bedste lave hånd. Hvis der ikke er en lav hånd, tager den bedste høje hånd hele puljen.

Hvordan med blinds?

I modsætning til Hold'em er der ingen blinds. I stedet lægger alle spillere det samme beløb, inden der gives kort. Dette kaldes en "ante".

Hvad er "bring in" egentlig?

Når alle spillere har lagt deres anter, får de hver givet tre kort. hvoraf de første to kort gives med forsiden nedad. Det sidste kort gives med forsiden opad, og den med det laveste åbne kort skal lægge ud med det første bet. Dette "bring in"-bet er typisk en fjerdedel af de tidlige street-bets, og bring in-spilleren har også mulighed for at raise helt almindeligt, hvis vedkommende foretrækker dette.

Hvor meget kan jeg satse i spillet?

7 Card Stud High/Low er et grænsespil, hvilket betyder at dine bets er begrænset til bestemte beløb ved hver street (i stud henviser spillerne ofte til forløbet i "streets", så hvis det er ved femte kort er spillerne ved "fifth street"). Normalt er bets i små enheder for de første to streets, og derefter fordobles de for alle efterfølgende kort.

Hvem spiller først?

Da der ikke er nogen blinds i 7 Card Stud High/Low, bestemmes positionen af styrken af de åbne hænder. Selvom det laveste åbne kort skal lægge bring in i den første betting-runde, startes alle efterfølgende betting streets af den højeste åbne hånd.

Kan du klare udfordringen?

7 Card Stud High/Low er et komplekst og kompliceret spil. Det kræver, at spillerne kender de grundlæggende principper i High/Low split-spil til bunds, og at de generelt forstår, hvordan Stud fungerer. Sammen med Omaha High/Low vokser spillet i popularitet, og det er et af de spil der altid spilles i de store mix-spil i Vegas. Det handler om held, evner, splittede puljer og en stor mængde informationer, og alt dette gør det til et af de mest spændende og interessante spil, som vi hos Betfair er stolte af at kunne tilbyde på vores nye platform.

Prøv det nu på Betfair Poker!

Hurtiglinks

Social

Kontakt os