7 Card Stud

Sådan spilles det

Hvad er 7 Card Stud?

7 Card Stud er en af de ældste og mest interessante varianter af poker. Spillet er forfader til alle nutidige flop-spil, som f.eks. Hold'em og Omaha (Hold'em er angiveligt opfundet for at cowboys kunne være mere end otte spillere med i et spil), og opfindelsen af flop i disse spil skulle stamme fra ønsket om nogle fælles oplysninger om hvor stærke modstandernes hænder var. Det får man i 7 Card Stud, da man spiller med tre lukkede og fire åbne kort.

Hvordan spiller man?

7 Card Stud starter med at der gives tre kort, hvoraf de to er lukkede. Derefter følger en "bring in" (mere om det senere) og en betting-runde. Der gives endnu et åbent kort til de(n) resterende spille(re). I 7 Card Stud taler man typisk om betting-runderne som "Streets" fra dette punkt og fremefter, så det fjerde kort er "Fourth Street", det femte kort er "Fifth Street" osv, indtil sidste kort er givet. Hver street efterfølges af en betting-runde.

Spillet fortsætter til der er givet seks kort i alt, hvoraf de oprindelige to stadig er lukkede, og de øvrige fire er åbne. Det sidste kort i stud gives altid som lukket kort. Der er en sidste betting-runde efter det sidste lukkede kort. Efter dette vendes kortene, og den bedste hånd tager puljen.

Hvordan med blinds?

I modsætning til Hold'em er der ingen blinds. I stedet lægger alle spillere det samme beløb, inden der gives kort. Dette kaldes en "ante".

Hvad er "bring in" egentlig?

Når alle spillere har lagt deres anter, får de hver givet tre kort. hvoraf de første to kort gives med forsiden nedad. Det sidste kort gives med forsiden opad, og den med det laveste åbne kort skal lægge ud med det første bet. Dette "bring in"-bet er typisk en fjerdedel af de tidlige street-bets, og bring in-spilleren har også mulighed for at raise helt almindeligt, hvis vedkommende foretrækker dette.

Hvor meget kan jeg satse i spillet?

Stud er et grænsespil, hvilket betyder at dine bets er begrænset til bestemte beløb ved hver street (i stud henviser spillerne ofte til forløbet i "streets", så hvis det er ved femte kort er spillerne ved "fifth street"). Normalt er bets i små enheder for de første to streets, og derefter fordobles de for alle efterfølgende kort.

Hvem spiller først?

Da der ikke er nogen blinds i Stud, bestemmes positionen af styrken af de åbne hænder. Selvom det laveste åbne kort skal lægge bring in i den første betting-runde, startes alle efterfølgende betting streets af den højeste åbne hånd.

Er der andre varianter af 7 Card Stud?

7 Card Stud spilles ofte som High/Low split. Ligesom i alle High/Low-spillene, kan en hånd der har fem forskellige kort under otte vinde halvdelen af puljen, mens den anden halvdel går til den højeste hånd. Alle ovenstående regler for strukturen i spillet er de samme, udover at hvis du har fem kort under otte, kan du vinde den lave halvdel af puljen. Hvis ingen sidder med en lav hånd, går alle pengene i puljen ganske enkelt til den bedste høje hånd.

Kan du klare udfordringen?

7 Card Stud er et af de dybeste og mest interessante pokerspil. Det har overlevet tidens gang i kortsaloner verden over og er stadig i dag et af de spil, der altid indgår i de store mix-spil i Vegas. Det handler om held, evner og en stor mængde informationer, og alt dette gør det til et af de mest spændende og interessante spil, som vi hos Betfair er stolte af at kunne tilbyde på vores nye platform.

Prøv det nu på Betfair Poker!

Hurtiglinks

Social

Kontakt os